MuraMura:
11.113 pakker på én dag.
Efter en stor kampagne.
Dagen efter en stor kampagne er den hårdeste prøve for et lager. Her er hvad der sker, når systemet og indretningen er optimeret, og presset for alvor er på.
Om MuraMura
MuraMura er et moderne lagerhotel i Aarhus N med speciale i brands hvor detaljen tæller: mode, smykker og sportswear. De tilbyder en komplet e-commerce outsourcing løsning, fulfillment, pluk & pak, returhåndtering, kundeservice og content studio under ét tag.
MuraMura kører SmartPack som operations-platform og har kombineret det med en gennemoptimeret lagerindretning baseret på realtidsdata fra systemet.
Udfordringen: kampagnedagen er den værste prøve
Kampagnedage, Black Friday, udsalg og nyhedsbrevs-drops er der, hvor mange lagre knækker. Ordrerne vælter ind. Medarbejderne skal eksekvere hurtigt. Et uoptimeret lager bruger det meste af dagen på at gå mellem reoler.
For MuraMuras kunder inden for mode og smykker gælder det særligt: en kampagnedag genererer potentielt et helt måneds normalt volumen på få timer. Spørgsmålet er ikke om systemet kan klare det, men om det kan gøre det uden at fejlraten stiger og gangafstanden eksploderer.
Resultatet på kampagnedagen
per pluk
der var sat af
team-gennemsnit
10,24 km samlet
på 117 arbejdstimer
top-performer
Under 60 centimeter per pluk, selv under pres
Det mest afslørende tal er gangafstanden: 17.577 pluk på 10,24 kilometer svarer til 0,58 meter per pluk. I et traditionelt uoptimeret lager kan dette tal ligge på adskillige meter, og det bliver typisk kun værre på en travl dag, fordi gangmønstret skrider.
Hos MuraMura gælder det modsatte: ABC-indretningen og de intelligente plukkeprofiler i SmartPack sikrer, at medarbejderne aldrig behøver gå længere end nødvendigt, også når volumenet er højt.
322 anslåede timer → 117 faktiske
SmartPack sætter en forventet tid på dagens opgaver, kalibreret efter hvad et lager som MuraMuras plejer at bruge på den slags arbejde. For kampagnedagens volumen lyder estimatet på 322,5 timer. MuraMuras team var færdigt efter 117,1 faktiske arbejdstimer.
Det svarer til en Performance Percentage på 275,5%. Teamet var altså næsten tre gange hurtigere end den tid der var sat af. På den dag kunne de tage tre gange så meget som estimatet regnede med, uden at hente flere folk ind. Det er én dag, ikke et gennemsnit, og estimatet er SmartPacks eget, ikke en branchestandard nogen kan slå efter.
“Vi er ikke et traditionelt lagerhotel. Vi er en e-commerce outsourcing partner, der forstår at logistik er en integreret del af kundeoplevelsen. Systemet skal virke når det gælder, ikke kun når det er roligt.”Mathias Holt Christiansen, MuraMura ApS, Aarhus N
Hvad det betyder for dig som webshop
Hvis dit brand er inden for mode, smykker eller sportswear og du vil have et lagerhotel der kan dokumentere sin performance i realtid, og som holder niveauet selv på kampagnedage, er MuraMura værd at ringe til.
Som SmartPack-kunde hos MuraMura får du direkte portaladgang til dit lager, realtids lagerstatus og automatisk fulfillment-feedback til din webshop.
Vil du have et lager der performer under pres?
Kontakt SmartPack og hør om rammeaftalen med MuraMura og andre SmartPack-lagerhoteller.