← Til Packrush

Packrush Efterårsferieudfordring

Vilkår · Version 1.2, 6. oktober 2026

Kort fortalt

1. Arrangør

Efterårsferieudfordringen arrangeres af SmartPack ApS, CVR 42007617, Østerbrogade 67A, 8500 Grenaa. Spørgsmål: [email protected] eller 88 20 20 19.

2. Periode og gratis deltagelse

Udfordringen løber fra tirsdag 6. oktober 2026 kl. 00.00 til søndag 18. oktober 2026 kl. 23.59 dansk tid. Det er gratis at deltage og kræver ikke køb, betaling, nyhedsbrev, samtykke til markedsføring, deling eller likes.

3. Sådan får du lodder

Du deltager med din Packrush-profil. Du får ét lod for hvert godkendt spil, du gennemfører i perioden, dog højst 5 lodder pr. dag. Lodderne samles op gennem hele perioden, så jo flere dage du spiller, jo større er din chance. Alle får et nyt liv hver time, så alle kan nå de 5 lodder om dagen. Vennekoder, ekstra liv, partner-power-ups, deling og samtykker giver ikke lodder ud over de 5 pr. dag.

Spiller du for en virksomhed på deltagerlisten til E-handelskonferencen, får du først lodder for spil, der afsluttes efter messe-turneringen torsdag 8. oktober kl. 16.30. Dine spil i messe-turneringen tæller kun i den.

4. Præmierne

Lodtrækning: Mandag 19. oktober 2026 trækker vi to vindere tilfældigt blandt alle gyldige lodder. Den første vinder får 2 flasker Château Belle-Vue Haut-Médoc 2018 (normal udsalgspris 598 kr. inkl. moms). Den anden vinder får 1 flaske af samme vin (normal udsalgspris 299 kr. inkl. moms). Samme person kan ikke vinde begge præmier.

Topscore: Den højeste score vises på toplisten og giver æren af at have slået resten af Packrush-spillerne. Der følger ingen præmie med topscoren.

Præmierne kan ikke byttes til kontanter, gavekort eller andre varer. Vin udleveres kun til personer, der er fyldt 18 år, og sendes til en adresse i Danmark.

5. Lodtrækning og vinderkontakt

Vinderne trækkes mandag 19. oktober 2026. Lodtrækningen er tilfældig og dokumenteres sammen med listen over lodder. Til hver præmie trækker vi også to reservevindere. Vinderne kontaktes på den e-mail, de har oplyst i spillet, og skal inden syv dage bekræfte navn, dansk leveringsadresse og at de er fyldt 18 år. Ellers går præmien videre til næste reservevinder. Vi offentliggør kun navne med vinderens accept.

6. Adskilt fra E-handelskonferencen

Efterårsferieudfordringen er en selvstændig konkurrence. Den giver ingen lodder til præmiepuljen på E-handelskonferencen og påvirker ikke lodtrækningen dér. Konferencens præmiepulje er kun for virksomhederne i den lukkede messe-turnering 8. oktober, se vilkårene for messe-turneringen.

7. Fair spil og teknik

Vi kan annullere lodder og resultater ved automatiske spil, falske profiler, flere profiler for samme person eller anden form for misbrug. Svigter teknikken, så resultaterne ikke kan opgøres pålideligt, trækker vi lod blandt de gyldige lodder, vi kan dokumentere.

8. Dine oplysninger

SmartPack bruger dit navn og din e-mail til at køre udfordringen og kontakte vinderne, som beskrevet i vilkårene for Packrush pkt. 11. Leveringsadressen indhentes kun fra vinderne og bruges kun til at sende præmien.