Dropshipping er den model mange starter e-commerce med. Du sælger varer du aldrig berører. Leverandøren pakker og sender direkte til din kunde. Ingen lager, ingen kapital bundet i varer, ingen logistik.

Det lyder perfekt. Og det er det — ind til et punkt. Derefter er det et problem der er svært at komme ud af.

Hvad er dropshipping?

Dropshipping er en forsyningskædemodel hvor forhandleren ikke holder varer på lager. Når en kunde bestiller, videresender forhandleren ordren til leverandøren, som sender direkte til kunden. Forhandleren tjener differencen mellem leverandørens pris og salgsprisen.

Tre parter i hvert køb:

  1. Kunden køber fra din webshop
  2. Du videresender ordren til leverandøren
  3. Leverandøren sender pakken direkte til kunden

Du er mellemled. Dit værdibidrag er marketing, kundeservice og brandidentitet.

👉 Driver du en hybrid med både eget lager og dropshipping? SmartPack kan håndtere begge i ét system. Se hvordan →

Når dropshipping virker

  • Test af nye produkter: Lav risiko, ingen lagerinvestering. Find ud af om et produkt sælger før du køber hjem.
  • Lavt startkapital: Du kan starte e-commerce uden lager-investering. Det sænker barrieren markant.
  • Geografisk fleksibilitet: Du kan nå markeder du ikke har lager i ved at bruge lokale leverandører.
  • Skalerbarhed på produktvolumen: Du kan tilbyde tusindvis af produkter uden at have dem på lager.

Når dropshipping holder dig tilbage

  • Lav margin: Du konkurrerer på produkter alle kan sælge. Marginen presses ned mod nul af konkurrenter med samme adgang til samme leverandør.
  • Ingen kontrol over kundeoplevelsen: Leverandøren pakker og sender. Du håber det er rigtigt. Du hører om det når kunden klager.
  • Leveringstider du ikke kontrollerer: En leverandør i Kina sender på 2-4 uger. Din konkurrent med eget lager sender same-day. Du taber ordren.
  • Kompleks returhåndtering: Kunden sender retur til dig. Du skal sende videre til leverandøren. Det tager tid og koster penge i begge retninger.
  • Lagerstørrelse hos leverandør: Din kunde bestiller. Varen er udsolgt hos leverandøren. Du vidste det ikke.

Hybrid: dropshipping + eget lager

De mest modne e-commerce virksomheder bruger dropshipping strategisk frem for som primær model. Fast-moving A-varer holdes på eget lager for hurtig levering og høj margin. Nicheprodukter, nye produkter og long-tail sortiment køres som dropshipping.

Det giver det bedste fra begge verdener: kontrol og hastighed på nøglevarer, sortimentsbredde uden kapitalrisiko på resten.

Dropshipping og WMS

Når du kører hybrid, behøver du et system der kan skelne mellem lagervarer og dropship-varer automatisk. Ordrer der indeholder både lagervarer og dropship-varer skal splittes eller koordineres. Det er komplekst at gøre manuelt, men håndterbart med det rette system.

Hvad SmartPack gør

SmartPack understøtter dropshipping-håndtering som en del af ordreflowet. Dropship-ordrer kan routes automatisk til den relevante leverandør via webhooks og API, mens lagervarer håndteres internt. Alt tracked i ét system, ingen manuel opsplitning af ordrer.