Du har beregnet at du sælger 50 styk om ugen. Leveringstiden er 2 uger. Så du bestiller når du har 100 på lager. Det lyder fornuftigt. Men hvad sker der den uge du pludselig sælger 80? Eller leverandøren leverer en uge for sent?
Safety stock er den buffer der redder dig i de situationer. Det er ikke lager du planlægger at bruge. Det er lager du håber du aldrig skal bruge, men er glad for at have.
Hvad er safety stock helt konkret?
Safety stock, eller sikkerhedslager på dansk, er en ekstra mængde af en vare du holder på lager ud over det du forventer at bruge. Det beskytter mod to typer usikkerhed:
- Efterspørgselsusikkerhed: Du sælger mere end forventet i en periode
- Leveringsusikkerhed: Din leverandør leverer senere end aftalt
Safety stock er altså et forsikringselement i dit lager. Ligesom forsikring koster det noget at have, men det beskytter mod konsekvenserne af en udsolgt vare, som kan være tabte salg, sure kunder og expedite-ordrer til høje priser.
👉 SmartPack kan beregne dit optimale sikkerhedslager baseret på dine reelle salgsdata. Se hvordan →
Sådan beregner du safety stock
Der er flere metoder, fra simple til avancerede. Her er de to mest brugte:
Simpel metode
Safety stock = (maksimalt dagligt forbrug - gennemsnitligt dagligt forbrug) × maksimal leveringstid
Eksempel: Du sælger gennemsnitligt 10 styk om dagen, men op til 15 på travle dage. Leveringstid er normalt 7 dage men kan være op til 10 dage.
Safety stock = (15 - 10) × 10 = 50 styk
Statistisk metode
For mere præcision bruger man standardafvigelse på efterspørgslen og leveringstiden. Formlen er:
Safety stock = Z × √(gennemsnitlig leveringstid × varians i efterspørgsel² + gennemsnitlig efterspørgsel² × varians i leveringstid²)
Z er serviceniveaufaktor. 95% serviceniveau giver Z = 1,65. 99% giver Z = 2,33.
I praksis er den simple metode god nok for de fleste. Den statistiske bruges når præcision er kritisk og du har gode historiske data.
For meget eller for lidt safety stock
Begge dele koster penge. Det er balancen der er svær.
For lidt safety stock
- Udsolgtsituationer = tabte salg og utilfredse kunder
- Ekspresordrer til leverandør koster typisk 20-40% mere
- Manglende varer stopper produktionslinjer og pakkeprocesser
- Kunden køber hos konkurrenten i stedet
For meget safety stock
- Bundet kapital der ikke arbejder. 100.000 kr. ekstra lager til 10% kapitalomkostning = 10.000 kr./år
- Større lagerpladsbehov = højere husleje
- Risiko for ukurans og svind, særligt på sæsonvarer
- Skjuler supply chain-problemer der burde løses ved roden
Hvornår skal du justere dit safety stock?
Safety stock er ikke noget du sætter én gang og glemmer. Det skal justeres når:
- Dit salg ændrer sig markant (ny kanal, ny kampagne, sæsonudsving)
- Din leverandørs leveringstid ændrer sig
- Du har haft gentagne udsolgtsituationer på en specifik vare
- Du nærmer dig en travl periode (Black Friday, jul, sæsonstart)
- Du skifter leverandør eller indkøbsmønster
Safety stock og reorder point
Safety stock hænger tæt sammen med dit reorder point, altså det lagerniveau der trigger en ny indkøbsordre. Reorder point beregnes som:
Reorder point = (gennemsnitligt dagligt forbrug × gennemsnitlig leveringstid) + safety stock
Eksempel: 10 styk/dag, 7 dages leveringstid, 50 i safety stock = reorder point ved 120 styk.
Når dit lager rammer 120 styk, bestiller du igen. Safety stocken er den bund du aldrig burde ramme.
Hvad SmartPack gør
SmartPack viser dig realtidsbeholdning på alle varenumre og kan sætte automatiske advarsler når du nærmer dig din safety stock-grænse. Du ser præcis hvilke varer der er ved at løbe tør, inden det er et problem. Kombineret med historiske salgsdata kan du justere dit sikkerhedslager løbende baseret på faktisk adfærd, ikke antagelser.