Personaleomkostninger på lageret: hvad koster en lagermedarbejder reelt?

187,72 kr. i timen. Det er den direkte løn til manuelt lagerarbejde i Danmark.

300,69 kr. i timen. Det er hvad timen faktisk koster jer.

Forskellen er 113 kr., og den står ikke på lønsedlen. Den ligger i pension, ferie, fritvalg, sygefravær og genetillæg. Timen koster altså 60 procent mere end den direkte løn, og regner I med lønnen alene, mangler I over en tredjedel af regningen.

De tre tal der bliver blandet sammen

Udbetalt løn er det der står på lønsedlen. Interessant for medarbejderen, næsten ubrugelig som beslutningsgrundlag.

Direkte løn er 187,72 kr. i timen for manuelt lagerarbejde.

Samlede medarbejderomkostninger pr. præsteret time er 300,69 kr. Det er det tal der hører hjemme i en businesscase.

Ordet præsteret er det vigtige. Det er en time hvor nogen faktisk står på lageret. Ferie, sygdom og fridage er allerede trukket ud og fordelt over de timer der bliver arbejdet. Derfor skal I ikke lægge feriepenge oveni bagefter. Det er gjort.

Vi har selv haft svært ved det

Vi har selv haft svært ved at gennemskue hvad der reelt lå oven i den aftalte løn.

Det er ikke fordi tallene er hemmelige. De står i statistikken. Det er fordi de ikke kommer samlet nogen steder. Pensionen står i ét system, feriepengene i et andet, fritvalg og genetillæg står på lønsedlen som poster man ikke selv har sat, og sygefravær står slet ikke som en omkostning nogen steder. Ingen af delene er svære hver for sig. Det svære er at lægge dem sammen og få ét tal man kan regne videre med.

Og så længe man ikke skal træffe en beslutning, gør det ikke noget. Man kender lønsummen, og den passer med regnskabet.

Det gør noget den dag man står med to muligheder. Skal vi ansætte en mere, eller skal vi ændre noget? Der er svaret afhængigt af ét tal, og er det tal for lavt, ser den ene mulighed billigere ud end den er.

Hvor de 113 kr. bliver af

Fordelingen her er for hele DA-området, hvor posterne er offentliggjort enkeltvis.

Posterne er afrundet hver for sig i statistikken, så de summer ikke helt til totalen. Totalen er den offentliggjorte.

Påslagsfaktoren er 1,54 for hele DA-området og 1,60 for manuelt arbejde. Den er større på lageret, fordi genetillæg og fritvalg fylder mere når arbejdet ligger i skiftehold og i højsæson.

Med 1.600 produktive timer om året lander en fuldtids lagermedarbejder på cirka 480.000 kr., alt medregnet.

👉 Vil du se hvad det betyder for jeres lager? Kontakt SmartPack

Spildtid er ikke en omkostning oveni

Her går de fleste regnestykker galt, også dem vi selv har lavet.

Spildtid er ikke en post der lægges til lønnen. Den er allerede betalt. Bruger en medarbejder 25 procent af tiden på at gå forgæves, lede efter en vare eller vente ved en flaskehals, koster medarbejderen det samme. I får bare 25 procent mindre for pengene.

Lægger man spildtid oveni de samlede omkostninger, tæller man den samme løn to gange, og tallet bliver for stort.

Den rigtige måde at regne på:

1. Hvad koster en time? 300,69 kr.
2. Hvor mange af timerne giver værdi? Det er spildtiden
3. Hvad koster en produktiv time så? Timeprisen delt med andelen der giver værdi

Med 25 procent spildtid koster en reelt produktiv time altså 401 kr., ikke 300. Det er det tal en forbedring skal måles imod.

Typiske fejl

At regne med udbetalt løn. Den mest udbredte, og den dyreste.

At bruge 1,3 som påslag. Tommelfingerreglen passer ikke på lagerarbejde. For manuelt arbejde er den 1,6. Forskellen er 23 procent på hver time.

At lægge feriepenge oveni en timepris der allerede indeholder dem. Bruger I de 300,69 kr., er ferie med. Bruger I jeres egen udbetalte løn, skal den ganges op.

At regne med 1.924 timer om året. Det er fuldtidsnormen, ikke arbejdede timer. Bruger I både årsnormen og en timepris hvor fravær er trukket ud, tæller I det samme to gange.

At lægge engangsomkostninger ind i et årligt tal. Udstyr, arbejdstøj og oplæring er reelle omkostninger, men de falder ikke hvert år på samme medarbejder. De hører til i en beregning af hvad det koster at ansætte, ikke hvad det koster at have ansat.

At bruge samme tal til lager og kontor. Påslaget er større på manuelt arbejde. Kontorpersonale har sjældent genetillæg.

Udskiftning regnes for sig

Rekruttering, oplæring og lavere produktivitet i indkøringen er en omkostning, men det er en omkostning ved at skifte en medarbejder ud, ikke ved at have en.

Hold de to regnestykker adskilt. Ellers bliver det umuligt at se om det er bemandingen eller udskiftningen der er problemet, og de kræver hver sin løsning.

Hvad tallet bruges til

Timeprisen er nævneren i næsten alle beslutninger om lageret. Beholde lageret selv eller lægge det ud? Investere i udstyr eller software? Ansætte eller optimere?

Regner I med 200 kr. i timen hvor det rigtige er 300, undervurderer I gevinsten ved enhver forbedring med en tredjedel. Det betyder ikke at I træffer en dårlig beslutning. Det betyder at I lader være med at træffe en god en, fordi den ikke ser ud til at kunne betale sig.

Et sparet minut pr. ordre ved 300 ordrer om dagen er fem timers arbejde om dagen. Over 250 arbejdsdage er det 1.250 timer. Med 300,69 kr. i timen er det 376.000 kr. om året.

Et forbehold der er værd at kende

Lageroverenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F Transportgruppen har en mindsteløn på 173,60 kr. i timen for voksne over 18 år, og 181,75 kr. efter seks måneder. Oveni kommer 6,75 procent i ferieopsparing og 3,4 procent i særlig opsparing for timelønnede.

Møder I et regnestykke der bruger 150 eller 170 kr. i timen som lagerløn, regner det under overenskomstens minimum. Det sker oftere end man skulle tro, også i materiale fra leverandører.