Byg selv oven på SmartPacks API
Lageret er ikke en lukket kasse. Har I en udvikler, kan I bygge selv.
SmartPack har et REST-API med 21 dokumenterede områder: ordrer, varer, lagertal, historisk lager, indkøbsordrer, modtagelser, forsendelser, refusioner, optælling, leveringsmetoder, droppoints, POS og mere. Alt svarer JSON i UTF-8.
Det er ikke et begrænset side-API. Det er præcis det API vores egne integrationer kører på, blandt andet Business Central, Uniconta og alle ShopConnect-apps. Får I ikke fat i noget gennem det, får vi det heller ikke selv.
Nøglerne opretter I selv under Indstillinger, Apps og Integrationer, Add Private App. Autentificering er to headere, ikke OAuth.
Egne dashboards og nøgletal
Integrationer vi ikke har
Automatiseringer i jeres eget flow
Jeres eget ERP eller PIM
Lagertal og beholdning
Fragtlabel og sporingsnummer
Retur og refusion
Lageret som master på lagertal
Passer til jer hvis en af de her ting gælder
I har en udvikler
Så er der ingen ventetid på os. Opret en privat app, læs dokumentationen og kald løs. I skal ikke bestille adgang eller vente på en tekniker.
I skal rapportere på lageret
Historisk lagerliste per dato, lagerværdi, varebevægelser og leveringsvolumen per postnummer ligger som færdige endpoints. Det er tal I ellers skal trække manuelt.
Jeres system står ikke på listen
Vi har over 60 integrationer, men ikke alt. Er jeres ERP, PIM eller portal ikke iblandt, er API'et vejen ind uden at vente på at vi bygger den.
Sådan kommer et kald igennem
i jeres konto
adgangstoken
med to headere
den anden vej
hvad der skete
Autentificering sker med headerne X-SmartPack-AppId og X-SmartPack-AccessToken. Ingen OAuth-dans, ingen tokens der udløber midt i en kørsel.
Hvad synkroniseres automatisk?
I kan læse
- Ordrer, linjer og status
- Varer, lagertal og stregkoder
- Historisk lager per dato
- Varebevægelser og optælling
- Modtagelser, forsendelser og refusioner
- Lagerværdi og reguleringer
I kan oprette og ændre
- Varer, delvis opdatering
- Ordrer og indkøbsordrer
- Leveringsmetoder og priser
- Dropshipment med sporing
- Webhooks og notifikationer
- Egne talfelter på entiteter
Det ejer SmartPack
- Lagertallet mod webshoppen
- Fulfillment mod webshoppen
- Skriver to systemer det samme,
- overskriver de hinanden i ring,
- og der kommer ingen fejlbesked.
- Læs derfor gerne. Skriv ikke.
Det du skal vide om API'et
Hvad I kan bygge, og hvad I ikke skal bygge
Læsning er fri. Skrivning er fri på det meste. Men der er to felter hvor to systemer ikke kan deles om ansvaret, og det er værd at kende før I designer noget.
Privat app eller public app
To slags apps, og forskellen betyder noget for hvad I skal bygge. En privat app er til jer selv. En public app er til at dele.
I opretter den selv · bundet til jeres konto
App-ID og token med det samme · ingen godkendelse
# Public app
kan installeres hos flere kunder
kræver Start, Install, Uninstall og GDPR-endpoints
registreres hos os først · nøgler ved installation
Skal I bare trække data og bygge til jer selv, er en privat app svaret, og I kan starte i dag. Vil I lave noget andre SmartPack-kunder skal kunne installere, er det en public app, og så skal vi snakke sammen om endpoints og retningslinjer.
Sådan får I adgang
Indstillinger, Apps og Integrationer, Add Private App. Giv den et navn. App-ID og adgangstoken står med det samme. Det kræver en bruger med fuld kundeadgang.
Alle endpoints er beskrevet med request, response, parametre og fejlkoder. Den ligger åbent uden login på jeres eget domæne under api/v1.
Hent en vare på SKU eller en lagerliste. Så ved I at nøglerne virker, før I bygger noget ovenpå.
Når I ved hvad I skal reagere på, opretter I en webhook med de hændelser I vil have. Tjek Call Log bagefter, den viser om jeres endpoint svarede.
Spørgsmål og svar
Hvad koster det at bruge API'et?
▼Adgangen ligger i jeres SmartPack-abonnement, og I opretter selv en privat app uden at spørge os. Skal vi bygge noget for jer, eller skal en integration udvikles, aftaler vi det separat.
Skal vi have jeres hjælp for at komme i gang?
▼Nej. Nøglerne opretter I selv, og dokumentationen ligger åbent. Vi tager gerne en teknisk snak om mulighederne først, men I behøver ikke vente på os.
Kan vi trække historiske lagertal ud?
▼Ja. Der er et endpoint til historisk lagerliste på en valgt dato, og et til lagerværdireguleringer over et datointerval. Begge kan filtreres på lokation.
Kan vi skrive lagertal til vores webshop selv?
▼Det bør I ikke. SmartPack sætter det absolutte lagertal i shoppen uden at læse det nuværende først. Skriver jeres app også lager, overskriver de to hinanden ved hver kørsel, og det giver ingen fejlbesked. Læs lagertallet fra os i stedet.
Hvad sker der hvis vores endpoint er nede?
▼SmartPack prøver op til fem gange, og hvert forsøg logges som en linje i Call Log med status og svar. Fejlede kald gemmes i 30 dage, succesfulde i 7.
Er en privat app synlig for andre kunder?
▼Nej. En privat app er bundet til jeres konto alene. Skal noget kunne installeres hos flere kunder, er det en public app, og den skal registreres hos os først.
Skal vi tage en teknisk snak?
Vi gennemgår gerne hvad I vil bygge, hvilke endpoints der passer, og hvor grænsen går. Vi siger også fra hvis vi tror det bliver dyrere end det gavner.
Muffo
Float
Create2Stay
IEX