De fleste lagre bruger enten for meget eller for lidt tid på onboarding. For meget: medarbejderen sidder i et mødelokale halve dagen og får information han ikke kan bruge endnu. For lidt: han kastes ud på gulvet uden context og begynder at gætte. Begge varianter koster fejl og frustration. Her er en struktur der faktisk virker.

De første 15 minutter: hvad der er vigtigt

Når en ny medarbejder møder ind, har vedkommende brug for at vide tre ting før alt andet: hvad skal jeg lave i dag, hvem spørger jeg hvis jeg er i tvivl, og hvor er toilet og omklsdningsrum. Det lyder basalt, men overraskende mange lagre klarer ikke engang det første.

De første 15 minutter bør indeholde:

1. En rundvisning på lageret: zoner, udgange, toiletter, pauserum. Ikke 45 minutter, men 10 minutters gåtur med en erfaren kollega.
2. Præsentation af opgave for dag 1. Konkret: du starter med at plukke disse ordrer, her er din scanner, her er hyldesystemet.
3. Klarhed over hvem der er kontaktpersonen de første dage.
4. Underskrift på sikkerhedsinstruktion. Lovpligtigt og kan gøres på fem minutter med et klart dokument.

Alt det tager 15-20 minutter. Herefter kan medarbejderen gå i gang og lære ved at gøre, som er langt mere effektivt end at sidde og høre om det.

👉 Vil du have et system der gør det nemt at sætte nye folk i gang? Kontakt SmartPack

Dag 1 til dag 5: struktureret progression

Efter den indledende introduktion handler onboarding om progressiv selvstændighed. Sæt klare milepæle for hvad medarbejderen forventes at kunne på hvert trin:

Dag 1-2: Kan plukke enkle ordrer med sidemand til rådighed. Kender lagerets grundlæggende layout og kan bruge scanneren til basalopgaver.

Dag 3-4: Kan plukke selvstændigt. Kender fejlproceduren hvis en vare mangler eller er skadet. Kan modtage en standardleverance under supervision.

Dag 5: Kan modtage leverance selvstændigt. Kender pakkeproceduren. Kan kontakte supporten når der er et systemproblem.

Disse milepæle skal være nedskrevne og deles med både den nye medarbejder og oplæringsansvarlige før dag 1. Det gør forventningerne eksplicitte og giver en ramme for de korte daglige check-ins.

Et dagligt check-in på 5 minutter om eftermiddagen den første uge er mere værdifuldt end en lang intro-session. Spørg: hvad var uklart i dag, var der noget du ikke vidste hvordan du skulle håndtere, er der noget jeg skal forklare igen. Notater fra disse samtaler kan bruges til at forbedre onboarding-materialet til næste medarbejder.

Onboarding-materiale der gør en forskel

Skriv ikke en 30-siders håndbog. Den bliver ikke læst. Lav i stedet:

En A4-side med lagerets layout: Zoner mærket med bogstaver eller farver, indgang, udgange, kontor, toiletter. Udskrevet og lamineret. Hængt op i pausen og givet til den nye medarbejder på dag 1.

En tjekliste for dag 1-5: Enkle punkter, afkrydses af oplæringsansvarlig. Tre ryddelighed til dokumentation og sikrer at intet springes over.

Quickguide til systemet: De 5-6 handlinger medarbejderen skal bruge i hverdagen. Ikke en fuld manual, men de vigtigste skærmbilleder med pile og tekst. Lamineret og hængt op ved pakkebordet.

Disse tre materialer kan produceres på en eftermiddag og reducerer afhængigheden af at kolleger skal staa klar til at svare på de samme spørgsmål igen og igen.

Typiske fejl

Information-dumping på dag 1. En ny medarbejder kan ikke absorbere virksomhedshistorik, alle varekategorier, alle undtagelsesregler og alle systemfunktioner på en gang. Begræns det til hvad de faktisk behøver for at starte. Resten kan komme når de støder på det i praksis.

At have den travleste medarbejder som oplæringsansvarlig. Det fører til afbrydelser, halvt forklarede processer og en ny medarbejder der er usikker men ikke vil spørge igen. Vælg en der har lidt luft og gerne lærer fra sig.

Ingen opfølgning efter uge 1. Onboarding er ikke slut når den nye medarbejder klarer sig selv. Fejlvaner der er dårligt indlært i uge 1 er svære at ændre i uge 6. En samtale efter 2-3 uger bekræfter at vaner er korrekte og giver mulighed for korrektur.

Hvad kan SmartPack gøre?

SmartPack er bygget til at være hurtig at lære. En ny medarbejder kan typisk udføre standardopgaver som pluk og modtagelse inden for den første time. Systemet guider brugeren igennem flowet med klare næste skridt og bekræftelseskrav, så fære fejl sker selv når man er ny. Det gør onboarding-perioden kortere og reducerer belastningen på de erfarne medarbejdere der oplærer.