Hvor mange fragtleverandører skal du have?

Der kommer en mail fra fragtmanden. Priserne stiger fra næste kvartal.

Hvad er jeres alternativ? Er svaret “ingen”, er det ikke en forhandling. Det er en meddelelse.

Det er den ene grund til at have mere end én transportør. Der er tre andre, og der er også en regning. Her er begge dele.

👉 Skal en ny transportør kobles på uden manuelt arbejde? Tal med SmartPack →

De fire grunde til at have mere end én

1. I får noget at forhandle med. En transportør der ved, at halvdelen af jeres pakker kan flyttes næste måned, giver et andet tilbud end en der ved I ikke kan. Det er den billigste af de fire grunde at opnå, fordi den virker allerede fra leverandør nummer to.
2. Kunderne vælger forskelligt. Seks ud af ti pakker går til pakkeshop, en fjerdedel til privatadressen, og resten til pakkeboks, arbejdsplads eller afhentning. Nettene er ikke lige gode alle steder, og den transportør der har den tætteste pakkeshop i Aarhus, har ikke nødvendigvis den tætteste på Mors.
3. Kapacitet når det brænder på. I uge 47 er I ikke den vigtigste kunde hos nogen. To aftaler betyder to køer at stå i.
4. Noget går i stykker. En strejke, et IT-nedbrud, en terminal der brænder. Det sker sjældent, men når det sker, er det hele jeres forsendelse på én gang.

Og så regningen

Hver ekstra aftale koster mere end selve fragten:

• Volumen bliver delt. Rabatter er trappetrin. Splitter I 10.000 pakker i to gange 5.000, kan I ende på et dårligere trin begge steder. Det er den fejl der gør flere leverandører dyrere i stedet for billigere.
• Et regelsæt mere. Andre mål og vægtgrænser, andre frister for reklamation, andre regler for hvad der overhovedet må sendes.
• En reklamationsproces mere. Fristerne er korte og forskellige. Se hvem der betaler ved fragtskader.
• Et sted mere hvor lageret kan vælge forkert. Skal pakkeren huske hvilken label der hører til hvilken ordre, er det ikke en aftale I har fået. Det er en fejlkilde.

Hvornår giver nummer to, tre og fire mening?

Der findes ikke et rigtigt antal, men der findes en rækkefølge der holder:

• Nummer to giver næsten altid mening, så snart fragt er en post I lægger mærke til i regnskabet. Den skal dække den samme opgave som nummer ét, ikke en ny, for det er den der giver jer et alternativ.
• Nummer tre giver mening når I har en type forsendelse de to første er dårlige til. Erhvervsadresser, palleforsendelser, eksport, eller pakker der er for store til standardnettet.
• Nummer fire og opefter er som regel specialtilfælde, ikke konkurrence: kølevarer, farligt gods, et bestemt land, samme-dags-levering i en enkelt by.

Regn efter, før I skriver under. Den nye aftales pris skal holdes op mod det trin I falder ned på hos den gamle, ikke mod den gamle pris.

Det lageret skal kunne først

Flere transportører er kun en fordel, hvis de er gratis at håndtere på gulvet. Tre ting afgør det:

• Kundens valg i checkout skal følge ordren hele vejen til labelen, også den valgte pakkeshop
• Labelen skal dannes af sig selv ud fra det valg, ikke vælges af den der pakker
• Et skifte fra den ene transportør til den anden skal være en indstilling, ikke et projekt

Er de tre ting på plads, koster den fjerde transportør det samme at håndtere som den første. Er de ikke, bliver hver ny aftale til manuelt arbejde hver eneste dag, og så æder håndteringen den rabat I forhandlede jer til.

Hvad SmartPack gør ved det

• Fragtintegrationerne ligger færdige, så en ny transportør sættes op i stedet for at bygges
• Leveringsmetoden følger ordren fra webshoppen, så pakkeren ikke skal vælge
• Fragtbrev og label dannes i samme bevægelse som pakningen
• Flere transportører kan køre side om side på samme lager og samme pakkebord

Se hvordan fragtintegrationerne hænger sammen, hvis I er i gang med at vælge.