Emil pakker 60 ordrer i timen. Det har du set ham gøre.
Lageret som helhed sender 23 pakker pr. betalt time. Det står i regnskabet.
Begge tal er rigtige. Forskellen mellem dem er ikke en målefejl. Det er der pengene ligger.
De to tal måler ikke det samme
Når folk taler forbi hinanden om lagerets ydeevne, er det næsten altid fordi de bruger ét tal til to formål der trækker i hver sin retning.
| Sammenligningstal | Styringstal | |
|---|---|---|
| Regnes som | Pakker sendt delt med alle lønnede lagertimer | Antal opgaver delt med en forventet sats pr. opgave |
| Godt til | At se hvor du ligger i forhold til andre | At se hvor tiden går inde i dit eget lager |
| Dårligt til | At vurdere en enkelt medarbejder | At sammenligne dig med naboen |
| Kan pyntes? | Nej. Nævneren er lønsedlen | Ja. Du sætter selv satserne |
Og her er det ubehagelige: jo mere præcist du gør styringstallet, jo mindre kan det sammenlignes. Sætter du forskellige satser for smykker og for sofaer, bliver tallet rigtigt for dig og meningsløst for alle andre. Det er ikke en fejl i systemet, det er matematik.
👉 Skal vi se på jeres tal? Kontakt SmartPack
De tre slags arbejde på et lager
Et måltal holder kun hvis du ved hvad der er i nævneren. På et lager er der tre slags arbejde, og kun den ene følger antallet af pakker.
- Ordredrevet. Pluk, pak, genopfyldning. Sender du dobbelt så meget, bruger du cirka dobbelt så lang tid. Det er den eneste der skalerer.
- Lagerdrevet. Feje, tømme affald, fylde pap op, rette paller op, rydde efter leverancer. Det skal gøres, uanset om der gik 50 eller 500 pakker ud.
- Kalenderdrevet. Optælling, ESG-rapportering, Intrastat, audit. Sker hver måned eller hvert kvartal, uanset hvad der skete på gulvet.
De to sidste er fast overhead. De findes i alle lagre, de er lige så nødvendige som plukket, og de har aldrig et scan på sig. Derfor forsvinder de ud af alle systemets tal, men de står på lønsedlen hver eneste måned.
Derfor får det lille lager et dårligere tal
Regn på det. At feje og tømme affald tager tyve minutter. Det er 0,3 timer.
- På et lager der sender 500 pakker om dagen forsvinder de tyve minutter i støjen.
- På et lager der sender 50 pakker om dagen er det næsten en procent af hele arbejdsdagen, brugt på præcis samme opgave.
Det lille lager får altså et dårligere tal uden at have gjort noget forkert. Det er den samme kost og den samme spand.
Derfor skal du sammenligne dig med lagre af din egen størrelse, ikke kun med din egen branche. Et tøjlager med 500 pakker om måneden og et med 5.000 sælger det samme, men bærer ikke det samme overhead pr. pakke.
Syv ting der vælter en fast sats
De fleste systemer, SmartPack indbefattet, lader dig sætte én forventet sats pr. opgavetype for hele lageret. Her er hvad der gør den sats forkert, i den rækkefølge det betyder mest.
| Det der ændrer sig | Hvorfor satsen skrider |
|---|---|
| Ordrens form | En ordre med én linje koster ét pluk, men nøjagtig samme pakkearbejde som en ordre med otte: æske, label, tape, luk. Pluktallet ser elendigt ud, pakketallet fantastisk, og ingen har ændret adfærd |
| Varen | En t-shirt i en pose er en label og et tryk. Et kinastel er papir, fyld, en æske der passer, og en forsigtighed man ikke kan skynde sig igennem. Begge tæller som ét pak |
| Metoden | Batchpluk af 8 til 16 ordrer og enkeltordrepluk giver samme antal pluk og vidt forskellig tid |
| Serier af ens ordrer | Masseprint af 100 ens ordrer er ikke 100 gange arbejdet. Samme vare, samme plukplads, samme æske, ét printjob. Både pluk og pak flyver, og tallet ser ud som om nogen har sat rekord |
| Afstanden | Et pluk på 250 m² og et pluk på 4.000 m² er ikke samme pluk. Gangafstanden er ofte det halve af tiden |
| Mennesket | De første to uger for en ny medarbejder er ikke repræsentative for noget som helst |
| Alt det udenom | Modtagelse, oprydning, optælling, ventetid ved printeren. Får aldrig en sats, fordi der ikke er noget at scanne |
Alle på nær den sidste kan du sætte satser for. Den sidste kan du ikke, og det er den der ødelægger regnestykket, fordi den ryger ud af tælleren men bliver i nævneren.
Sådan regner SmartPack i dag
SmartPack sætter en forventet sats pr. opgavetype for hele lageret. Standardværdierne er:
| Opgave | Forventning pr. time |
|---|---|
| Pak | 45 |
| Pluk | 110 |
| Varemodtagelse | 100 |
| Flytninger og genopfyldning | 50 |
| Optælling | 100 |
| Pallescan | 100 |
Ud af det kommer to tal pr. medarbejder: effektive timer, altså hvad arbejdet er værd efter satserne, og arbejdstimer, altså den tid systemet har registreret. Procenten er effektive timer delt med arbejdstimer.
To ting skal siges ærligt om de tal.
Satserne er et udgangspunkt, ikke en målt sandhed. De er sat, så der er noget at regne på fra dag ét. På et lager med tunge varer eller mange enkeltlinjeordrer skal de justeres, ellers måler du din egen antagelse.
Og arbejdstimerne dækker kun den tid der hænger på en registrering. Alt det lagerdrevne og kalenderdrevne arbejde er ikke med. Derfor kan procenten løbe langt over 100 uden at nogen har gjort noget bemærkelsesværdigt. Den siger ikke at folk er dobbelt så hurtige. Den siger at halvdelen af timerne ikke blev talt med.
Sådan sætter du måltal der holder
- Start med sammenligningstallet. Pakker sendt sidste måned, delt med alle lønnede lagertimer. Ikke kun plukketiden. Det tal kan du ikke pynte på, og det er det eneste du kan holde op mod andre.
- Sammenlign med din egen størrelse. Både varetype og volumen. Et tal fra et lager ti gange større end dit siger ingenting om dig.
- Justér satserne efter din egen vare. Kør en uge, se hvor procenten lander, og ret satsen frem for at rette medarbejderen. Ligger hele lageret på 180 %, er satsen for lav. Det er ikke en præstation.
- Registrér det du ikke måler. Bare en simpel liste over hvem der fejede, talte op og lavede rapporten, og hvor længe. Uden den ved du ikke hvor hullet mellem de to tal kommer fra.
- Brug aldrig sammenligningstallet på en person. Det indeholder alt det ingen enkelt medarbejder er herre over.
Gør du det, får du to tal der hver især betyder noget. Ét du kan vise udadtil, og ét du kan styre efter indadtil. Det er mere arbejde end at kigge på én procent. Det er også den eneste måde tallet holder, næste gang nogen siger at de da pakker 60 i timen.